Forside / Om Flügger / Fakta & historie om Flügger

Fakta & historie om Flügger

Få et indblik i Flüggers historie og udvikling fra familieejet virksomhed til international koncern.

Fakta om Flügger group A/S

Flügger group er en international koncern med afsæt i Norden. Den årlige nettoomsætning er på cirka 2.272 mio. DKK. Virksomheden er børsnoteret og har ca. 1.700 medarbejdere.

Med rødder tilbage til 1783 var Flügger oprindelig familieejet. Flügger er i dag børsnoteret, men familien Schnack er med Ulf og Sune Schnack fortsat hovedaktionærer. Ulf Schnack overtog ledelsen fra sin far i 1970, og siden den 1. april 2021 har Sune Schnack været administrerende direktør.

Maleri af Ulf CDO
Malet af Michael Kvium

Sortiment og kvalitet

Flügger designer og markedsfører et bredt og koordineret sortiment inden for dekorativ maling, træbeskyttelse, spartelmasse, tapet og maleværktøj – alle produkter i professionel malermesterkvalitet.

Vi forhandler blandt andet vores produkter via detailkæden Flügger Farver, som omfatter i alt 229 egne butikker fordelt på Norden, Østeuropa og Kina. Dertil har vi en række franchise-samarbejder.

Flügger er markedsleder i Danmark. Foruden de kendte Flügger produkter leveres via salgsenheden Unicell Nordic andre produkter til både dagligvareforretninger og byggemarkeder. I Danmark ejes og drives desuden grossistkæden PP professional paint, og i 2019 blev også Detale CPH ApS en del af Flügger-familien.

Strategisk vækst gennem opkøb

Som en del af Flüggers strategi, Flügger Organic, fokuserer virksomheden på organisk vækst og strategiske opkøb, især på emerging markets.

I november 2019 købte Flügger 60% af aktierne i Unicell Poland Sp. z. o. o., som er en malingproducent med hovedkontor i Wasilków, Polen.

Størstedelen af Unicells produkter afsættes til forhandlere, byggemarkeder og øvrige detailhandlere. Unicell Poland beskæftiger cirka 200 medarbejdere og omsætter for cirka 145 mio. kr. årligt.

Fakta & nøgletal

Om Flüggers fabrikker

Flügger group A/S har i alt 7 fabrikker i 4 lande, hvor der produceres maling, værktøj og relaterede produkter. Vores malingfabrik i Kolding blev etableret i 1970 og er den ældste produktionsenhed i koncernen.

Kolding

I Kolding bliver der hvert år produceret millioner af liter vandbaseret maling, træbeskyttelse og tapetklæber.

Fabrikken fremstiller omkring 30 millioner liter maling om året og fungerer som en central produktionsenhed.

Tre mindre svenske byer huser hver sin Flügger fabrik.

Bollebygd

Anlægget blev indviet i sommeren 2021, og producerer årligt ca. 27 millioner liter spartel.

Bankeryd

I Bankeryd fremstiller vi pensler, børster og ruller. De fleste fremstilles maskinelt. Enkelte af vores penseltyper monteres dog ved håndkraft for at sikre den rette kvalitet.

Bodafors

Fabrikken i Bodafors producerer plasthåndtag til pensler, ruller og spartler. Det er også her, vi fremstiller andre plastkomponenter som låg og emballage.

Gdansk

I Gdansk producerer Flügger tapet, filt, og mindre mængder af maling. Fabrikken blev taget i brug i 2010.

Wasilków

I Wasilków producerer Unicell Poland vandbaseret indendørs- og udendørsmaling.

Odesa

I Odesa producerer Eskaro vandbaseret indendørsmaling og grunder.

Få et kig ind i produktionen hos Flügger

For at se denne video skal du acceptere marketing cookies.

Historien om Flügger

Læs hele historien om Flügger i dag og tilbage til begyndelsen i 1783.

Brand og labels

Flügger Group samler en række labels foruden Flügger-brandet, der alle udspringer af en fælles ambition: at skabe produkter af malermesterkvalitet med omtanke for håndværk og verden omkring os.

Flügger group A/S logo

Flügger

Flügger brandet er koncernens største. Det omfattende produkt program inkluderer bygningsmaling, træbeskyttelse, spartelmasse, lim, klæber, vægbeklædning, slibematerialer, pensler, værktøj og rengøringsprodukter. Sortimentet er baseret på mange års håndværksmæssig erfaring.

Flügger producerer selv alle væsentlige varer, og produkterne fungerer allerbedst, når de anvendes sammen med andre Flügger produkter.

Unicell nordic logo

Unicell Nordic

Unicell Nordic er en salgsenhed, som leverer kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser til et bredt kundesegment, som omfatter malermestre, farvehandlere, varehuse og dagligvareforretninger.

Sortiment og brands

Sortimentet inkluderer maling, maleværktøj, tapet, slib og rengøring. Foruden en række skæddersyede private label produkter sælger Unicell Nordic varemærkerne Yunik, Stiwex, og Fiona.

Unicell Nordic er leverandør til vores farvehandlerkæde PP professional paint, som har specialiceret sig i et smalt og skarpt sortiment til malermestre.

Ud over de nævnte brands, som alle produceres af Flügger, sælger Unicell Nordic en række handelsvarer, som er udvalgt af Unicell Nordics fagfolk – baseret på omfattende kendskab til markedet.

Kontaktoplysninger

Find informationer og kontaktoplysninger på de forskellige afdelingers herunder:

– har skiftet navn til Flügger Denmark A/S

Flügger Denmark A/S

– ophørt ved fusion med Flügger Norway AS

Flügger Norway AS

Unicell Nordic

– ophørt ved fusion med Flügger Sweden AB

Flügger Sweden AB

Unicell Nordic

yuniklogo

Yunik

Yunik tilbyder et komplet sortiment af maling og spartel til alle typer underlag til indendørs og udendørs brug. 

Besøg www.yunik-maling.dk.

Stiwex logo

Stiwex

Stiwex fremstiller maleværktøj og rengøringsredskaber. Sortimentet er især stærkt inden for pensler, ruller, børster, spartler og tapetværktøj.

Kontaktoplysninger

Find informationer og kontaktoplysninger herunder:

– hører juridisk til Flügger Sweden AB

PP professional paint

PP professional paint er en dansk kæde med 8 grossistcentre, som siden 1981 har forhandlet et smalt og skarpt sortiment til den professionelle og prisbevidste maler.

Kontaktoplysninger

Find informationer og kontaktoplysninger herunder, eller besøg www.pp-professionalpaint.dk.

– hører juridisk til Flügger Denmark A/S

Detale cph logo

DETALE CPH

I maj 2019 blev DETALE CPH en del af Flügger, og den populære indfarvede spartel forhandles nu i Flügger butikker i både Danmark, Sverige og Norge. DETALE CPH har eksisteret siden 2014 og har været på en spændende rejse siden da. Produkterne findes i flere strukturer og i op til 37 farver.

Besøg www.detalecph.com.

Flügger Scandinavia