Frem mod januar 2023 foretager Flügger en sammenlægning af Flügger og datterselskabet PP professional paint. Sammenlægningen skal gøre livet nemmere og sortimentet bredere for Flüggers og PP’s kunder. Både Flügger og PP fortsætter som selvstændige brands.
Ifølge Sune Schnack, CEO i Flügger group A/S, planlægges sammenlægningen for at sikre større sortiment og et enklere forhold til kunderne:
-”Vi vil sikre et endnu større fokus på vores kunder. Derfor er jeg glad for, vi kan gøre det endnu bedre og nemmere at være kunde hos både Flügger og PP. Når sammenlægningen er gennemført, kan de danske malermestre købe kvalitetsmaling fra PP og Flügger via deres fast tilknyttede salgskonsulent. Salgskonsulenten kan dermed tilbyde begge brands,” siger Sune Schnack.
Et udvidet produktsortiment giver den enkelte kunde et større udvalg. Derudover bliver det også enklere at være kunde: Når sammenlægningen er gennemført, får de professionelle malermestre ét kontonummer – uanset hvor købet er gennemført. Samtidig får den enkelte kunde et samlet kreditmaximum.
Sammenlægningen planlægges også med blik for medarbejderne, fortæller Mikkel Boelskifte, Country Manager for Flügger Danmark:
-”Vi vil give alle vores butikker og sælgere den samme værktøjskasse. På den måde kan de tilbyde det bedste produkt fra PP og Flügger. Det gavner kunderne, men giver også vores sælgere langt bedre muligheder for at tilbyde den bedste løsning. En løsning, som matcher vores professionelle kunders behov. Derfor håber vi meget, at både vores mange trofaste kunder og mine dygtige kollegaer vil tage godt imod nyheden,” slutter Mikkel Boelskifte.
Ændringerne forventes at træde i kraft fra medio januar 2023.
Flügger er Flügger groups største brand. Det omfattende produktprogram inkluderer bygningsmaling, træbeskyttelse, spartelmasse, lim, klæber, vægbeklædning, slibematerialer, pensler, værktøj og rengøringsprodukter. Læs mere på http://www.flugger.dk
PP professional paint A/S er en dansk kæde med 8 grossistcentre. Siden 1981 har PP forhandlet et smalt og skarpt sortiment til den professionelle og prisbevidste maler. Læs mere på www.pp-professionalpaint.dk.
Casper Paggio Hansson Felt
Communications Manager