Når vi taler om kemi i og fra vores bygninger, bliver fokus ofte rettet mod de stoffer, der skaber problemer for mennesker og miljø. For der findes masser af uønsket kemi derude, som vi ikke ønsker i vores kroppe, produkter eller vores boliger. Men kemi er ikke i sig selv det fy-ord, som jeg føler, det ofte gøres til i den offentlige debat.

Kemi er også det, der får vores materialer til at holde i lang tid, som også et er væsentligt element i bæredygtighed. Det er vigtigere end nogensinde at forstå, hvordan vi bruger kemien klogt, og ikke partout gøre det til en opgave at undgå alt kemi.

Kemi er fx det, der binder farvestoffet i maling, sikrer en ensartet overflade og beskytter mod fugt og slid. Kemi er med til at forlænge levetiden på både bygninger og andre ting. Uden den rigtige kemi ville vi ikke have de produkter, der i dag kan modstå vind, vejr og hverdagens brug i årtier. Den moderne malingsteknologi viser tydeligt, hvordan kemien, når den anvendes målrettet, både kan forbedre funktionalitet og reducere miljøbelastning.

Kemien, der gør en forskel

Hos Flügger møder vi ofte skepsis, når talen falder på kemi. Og det er helt forståeligt! De fleste af os er vokset op med forestillingen om, at kemi er noget farligt. Men virkeligheden i dag er langt mere nuanceret. Jeg håber, at samtalen om kemi i fremtiden i højere grad vil blive drevet af nysgerrighed end af frygt

Udviklingen i malingsteknologi er et ret godt eksempel på, hvor langt vi er kommet. Hvor malere i gamle dage arbejdede i kraftige dampe fra opløsningsmidler og kunne risikere allergiske reaktioner eller i yderste konsekvens såkaldt ”malerhjerne”, er moderne maling i dag overvejende vandbaseret, med lave emissioner og minimal allergirisiko.

Men det er netop kemi, der har gjort det muligt at fjerne de skadelige stoffer – samtidig med at maling stadig dækker, binder og holder, som den skal. Det er et resultat af målrettet innovation, ikke af fravær af kemi.

I dag er det faktisk den rigtige kemi, der gør maling både holdbar og bæredygtig. Den beskytter bygninger mod fugt og skimmel, hvilket slider mindre på træværk og andre bygningsdele. Det bidrager til forlænge levetiden på vores huse levetid til gavn for miljøet. Kemi spiller jo fx en rolle i, at alt udendørs træværk ikke skal udskiftes med ganske få års mellemrum, som vil resultere i markant øget skovrydning.

Reguleringen skaber nye dilemmaer

EU-regulering og miljømærkninger som Svanemærket har bidraget til at få udfaset mange skadelige stoffer, og det har bestemt været en nødvendighed. Men samtidig skaber de nye udfordringer for producenterne. Når man fjerner opløsningsmidler og begrænser konserveringsmidler, bliver vandbaserede produkter mere sårbare. Malingen kan lettere blive for gammel, holdbarheden falder, og risikoen for spild øges.

Det skaber et dilemma, hvor reguleringens gode intentioner faktisk risikerer koste på bæredygtighedskontoen. I forsøget på at gøre malingen “renere” risikerer vi altså at skabe mere affald og derigennem øge miljøbelastningen.

Det betyder ikke, at reglerne ikke er vigtige. Tværtimod har regulering gjort en markant forskel. Stoffer, der tidligere skabte allergi, er fjernet, og både malere og forbrugere er langt bedre beskyttet i dag. Men vi må passe på, at vi ikke funktionerne, som kemi skulle sikre helt går tabt i bestræbelserne efter så lidt kemi, som overhoved muligt.

Det er netop her, forståelsen af kemiens rolle bliver afgørende – ikke blot som en ingrediens, men som en nøgle til at forene sikkerhed, holdbarhed og mindre miljøbelastning.

En ærlig og fremadrettet debat

Det gør mig ærgerlig, når kemi i sig selv gøres til ubestridt skurk i samtaler om klima og miljø. Hvis debatten om kemi skal bringe os videre, skal den handle mindre om fraværet af kemi og mere om den ansvarlige og relevante brug af den. Kemi kan, når den bruges rigtigt, være med til at gøre produkter mere holdbare, mindske spild og beskytte både bygninger og mennesker. Den er en del af løsningen på de udfordringer, vi står over for i byggeriet.

Det er gennem forståelse og innovation, at vi kan udvikle endnu bedre og mere bæredygtige produkter. Og det er sådan, vi sikrer, at vi undgår uønsket kemi, samtidig med at vi bevarer den funktionalitet og holdbarhed.

Kemi er ikke et problem i sig selv. Men vi skal bruge den rigtigt.